Back to All Events

Auteur Filmklub Kvarterhuset: Uden min Far

  • KvarterHuset 3 Jemtelandsgade København, 2300 Denmark (map)

Auteur Filmklub er etableret som en videreførelse af Ebbe Preisler's MandagsDokumentar. I filmklubben vil der altid være en instruktør, medvirkende eller lignende til at deltage i debatten omkring en given film. Biografen er opbygget med tanke på et miljø, der hylder den levende, kritiske, tankefulde og aldrig stillestående samfundsdebat.

Filmprogrammet består således af film med meninger og indhold - og spænder fra nogle af de væsentligste højdepunkter i dokumentarfilmens historie til nutidige skarpe virkeligheds skildringer skabt af nogle af vor tids og gårsdagens store filmkunstnere.

Et arrangement består af en filmvisning efterfulgt af debat og q&a med filmens instruktør. Filmklubben er en donations baseret medlems klub.

Billetter købes forud via Billetto eller i døren via. mobilepay ved Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3.

Billetpris (via. billetto): 60 kr.
Billetpris (via. dørsalg): 70 kr.

UDEN MIN FAR
Dokumentar 2018 / 45 min. / Instruktør Vibeke Bryld

Olivers far er soldat og skal udsendes til Syd Sudan i et halvt år. Han kender ikke landet, ved ikke hvordan der ser ud, og hvad deres far egentlig skal lave. Men de ved, der er krig, og det sætter mange tanker og følelser i gang, som er rigtig svære.

Med blikket i øjenhøjde oplever vi, hvordan farens udsendelse føles for en dreng på 14-15 år. En dreng, der som mange andre drenge elsker skydespil og krigslege. Men som hader tanken om krig i virkeligheden.

Jo længere tid far er væk, jo mere trækker Oliver sig ind i sin egen verden.

Olivers værste mareridt er realiteten for andre børn, som har oplevet fædre, der er kommet mere eller mindre mærkede hjem fra krig. Fædre, der har PTSD, fædre, der har set ting, de ikke kan glemme, fædre, der har mistet kammerater i krig.

Med besøg af filmens instruktør Vibeke Bryld.

VIBEKE BRYLD
Instruktør. Bor i København. Uddannet i København og London. Har en bachelorgrad i litteraturvidenskab og filosofi og en master fra dokumentarlinjen på Goldsmiths College, University of London.

Brylds dokumentar om Nord Korea, "Bedtime Stories from the Axis Evil" (2011), var nomineret til en Robert for bedste korte dokumentar, samt til HotDocs og Nordisk Panorama. "Pebbles at Your Door", der også fokuserer på Nord Korea, var udtaget til kortfilmkonkurrencen til Berlinalen i 2015.