Back to All Events

Auteur Filmklub Kvarterhuset: The Islands and The Whales

  • KvarterHuset 3 Jemtelandsgade København, 2300 Denmark (map)

THE ISLANDS AND THE WHALES

Dokumentarfilm 2016 / 81 min. / Instruktør Mike Day

Færøernes storslåede natur lægger en smuk, dramatisk ramme om indbyggernes liv - og om 'Øen og hvalerne', en billedskøn film fra øriget, hvor menneske og natur har levet med og af hinanden siden tidernes morgen. Men tiderne skifter, og nu er menneskets aftryk på planeten også nået helt op nordpå. Forureningen af havene gør fiskene giftige og folk syge. Men fiskeriet er en integreret del af færingernes kultur og selvforståelse. En læge med et godt hjerte er fanget i dilemmaet i midten. En fængslende film om traditioner, sammenhold og tillid i skyggen af en usikker fremtid.

Med besøg af producer Henrik Underbjerg.

 

HENRIK UNDERBJERG

Producer. Født 7/5 1964. Dimitterede fra EAVE i 2003 og fra Film Business School i 2006 og har universitetsbaggrund fra bl.a. litteraturhistorie, amerikanske studier og matematik.

Henrik Underbjerg har produceret en lang række spille-, kort- og dokumentarfilm. Blandt disse er eksempelvis dokumentaren 'Sepideh - Drømmen om stjernerne' (2013), der var nomineret til flere internationale priser, samt spillefilmene 'Max Pinlig 2' (2011), 'Sikke et cirkus' (2017) og 'Danmark' (2018). Grundlagde i 2000 produktionsselskabet Radiator Film sammen med Stefan Frost og senere produktionsselskabet Stray Dog Productions i 2006.

Earlier Event: February 27
Auteur Talks: Dreaming Murakami
Later Event: March 7
Auteur Dinners: Hundeliv