Back to All Events

Auteur Filmklub Kvarterhuset: Dreaming Murakami

  • KvarterHuset 3 Jemtelandsgade København, 2300 Denmark (map)

Auteur Filmklub er etableret som en videreførelse af Ebbe Preisler's MandagsDokumentar. I filmklubben vil der altid være en instruktør, medvirkende eller lignende til at deltage i debatten omkring en given film. Biografen er opbygget med tanke på et miljø, der hylder den levende, kritiske, tankefulde og aldrig stillestående samfundsdebat.

Filmprogrammet består således af film med meninger og indhold - og spænder fra nogle af de væsentligste højdepunkter i dokumentarfilmens historie til nutidige skarpe virkeligheds skildringer skabt af nogle af vor tids og gårsdagens store filmkunstnere.

Et arrangement består af en filmvisning efterfulgt af debat og q&a med filmens instruktør eller producer. Filmklubben er en donations baseret medlems klub.

Billetter købes forud via Billetto eller i døren via. mobilepay ved Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3.

Billetpris (via. billetto): 60 kr.
Billetpris (via. dørsalg): 70 kr.


DREAMING MURAKAMI
Dokumentarfilm 2018 / 57 min. / Instruktør: Nitesh Anjaan

Det er mere end 20 år siden, at Mette Holm første gang læste en roman af Haruki Murakami. Den japanske forfatter havde endnu ikke opnået litterær stjernestatus, og dengang havde Holm ingen idé om, hvordan hans bøger senere ville komme til at forme hendes eget liv og verdenssyn. Siden da har Mette Holm brugt tusindvis af timer på at oversætte Murakamis fortællinger til hans danske læsere. Fortællinger, der fortsat tryllebinder og udfordrer millioner af dedikerede læsere verden over.

Da instruktøren desværre har for travlt med sit studie samt nye projekter, har vi denne aften i stedet et streamingsforedrag med ham efter filmen.


NITESH ANJAAN
Debuterede som forfatter med "Kind of Blue" (2016) og som filminstruktør med "Med verden imellem os" (2014), der havde premiere på CPH:DOX og vandt for bedste debutfilm på Mumbai Filmfestival.
Hans anden film, "Dreaming Murakami" (2017), blev udtaget til IDFA, CPH:DOX og Hot Docs.

Earlier Event: February 24
Auteur Dinners: Charmøren
Later Event: February 25
Auteur Talk: Dreaming Murakami