Back to All Events

De Tre Benspænd

  • HUSET-Kbh 13 Rådhusstræde København K, 1466 Denmark (map)

Om filmen:
Med udgangspunkt i en af Jørgen Leths gamle kortfilm, "Det perfekte menneske", skal Leth i gang med at genindspille scener fra den, men nu efter Lars von Triers helt urimelige og særprægede regler. En spændende original "leg" med filmmediet - en film om det at lave film. Oven i købet om at lave film efter principper og regler, der ikke nødvendigvis er ens egne! I filmen er der klip fra den originale film, man følger optagelserne af de nye versioner, og man ser de nye versioner.


Om instruktøren:
Jørgen Leth filmdebuterede med et portræt af jazzpianisten Bud Powell, "Stopforbud" (1963), og blev en central skikkelse i det eksperimenterende dokumentarfilmmiljø i 60'erne. Han lavede en række film i samarbejde med Ole John og stiftede sammen med bl.a. Ole John og Per Kirkeby filmkollektivet ABCinema.
Jørgens dokumentarfilm er sanselige, personlige og præget af instruktørens sans for timing og rytme. Som filmkritikeren Morten Piil opsummerer i "Danske filminstruktører": "Nysgerrigheden og skønhedssansen er drivkraften i Leths film, og med beundringsværdig sejlivet konsekvens har han dyrket sin overfladefascination"

Earlier Event: April 22
The Allins
Later Event: April 29
Manenberg